Godmorgen og velkommen til endnu en børsdag.

Der var fart på de amerikanske aktier mandag, hvor særligt det techfyldte Nasdaq-indeks klarede sig godt. Indekset lukkede i en stigning på 2,3 pct., mens det brede S&P 500 blev 1,5 pct. mere værd og Dow Jones lukkede 0,7 pct. højere.

Stemningen var særligt god omkring Meta-aktien, der gik frem med 11 pct., men også en række chipaktier klarede sig godt, hvor Advanced Micro Devices gik frem med 12 pct.

Samtidig dykkede olieprisen, mens de amerikanske statsobligationsrenter også faldt tilbage.

Vi starter det finansielle overblik i Asien, hvor handlen lige nu er i gang:

Læs også: Afkast på over 24 pct.: Disse aktier har sikret afkastet i toppen

Japanske aktier ligger stille tirsdag morgen, da der er lukket for handel på de japanske børser.

De kinesiske aktier, der handles på børsen i Hongkong, stiger til gengæld. Hang Seng-indekset går frem med 0,4 pct.

Rykker vi videre mod Europa, står europæiske aktier også til at blive mere værd, når børshandlen skydes i gang kl. 9 i Europa.

Futures for det toneangivende Stoxx 50-aktieindeks indikerer, at aktierne vil stige med 0,3 pct. i børsåbningen. Indekset dækker over 50 store europæiske virksomheder som ASML, Adidas, Santander, Deutsche Telekom og Enel.

På den anden side af Atlanten står de amerikanske aktier til at åbne blandet efter gårsdagens gode stemning.

Således står Nasdaq-indekset til at gå frem med 0,2 pct., mens S&P 500 står til at åbne i samme niveau, som det lukkede mandag.

Dow Jones-indekset indikeres ned med 0,1 pct.

S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.

Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber der er i Dow Jones her.

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der er faldet siden i går.

Olien handles til 97,40 dollar for en tønde af den toneangivende Brent-olie, mens den amerikanske WTI-olie nu koster 93,30 dollar pr. tønde.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger, kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldet koster her til morgen 4.339 dollar pr. ounce, hvilket er et fald på 0,7 pct.

Kryptovalutaen bitcoin er steget med 5 pct. det seneste døgn, og den digitale mønt koster nu 85.476 dollar.

Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Nørkjær Seligmann

Millionærklubben Eksklusiv: Sådan tænker den professionelle investor – gode tips og tricks til at finde attraktive aktier
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
Enhver kan kaste sig over investeringer på de finansielle markeder, men hvilke spilleregler gælder der egentlig, og hvordan begår man sig i en verden, hvor også professionelle med enorme pengekasser og stærke analyseafdelinger bag sig agerer på daglig basis?
Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubben har sat tre eksperter i stævne, der har finansmarkederne som deres daglige arbejdsområde og dermed i den grad kender lusene på deres gang.
Hør, hvordan de går til opgaven med at finde de mest interessante investeringsmuligheder og få indblik i, hvilke områder af aktiemarkedet de finder mest attraktive her og nu.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Nina Movin, adm. direktør for Otto Mønsted A/S
Frederik Engholm, chefstrateg og leder af Makro & Strategi hos Nykredit
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.