Godmorgen og velkommen til ugens første handelsdag.
Dagens finansielle overblik starter i Asien, for her er mandagens børshandel i fuld gang:
Japanske aktier buldrer frem, når man ser på det ledende Nikkei-indeks. Indekset er oppe med 4,3 pct. her til morgen dansk tid.
Det sker, efter at der søndag var valg i Japan, hvor den siddende premierminister Sanae Takaichi blev genvalgt.
De kinesiske aktier sendes også op, når man kigger på Hang Seng-indekset i Hong Kong. Investorerne kan her se aktierne stige med 1,5 pct.
I Europa er der udsigt til stigning i starten af dagens handel for de europæiske aktier. I hvert fald når man ser på Euro Stoxx 50-indekset, som indikeres med at blive 0,3 pct. mere værd, når man ser på futures lige nu.
Læs også: Analytiker forudser: Novo Nordisk-aktien kan stige markant mandag
De amerikanske aktier står lige nu til at blive en smule mere værd.
Således peger futures for Nasdaq-indekset op med 0,1 pct. torsdag, mens det brede S&P 500-indeks og det industritunge Dow Jones-indeks indikeres op med henholdsvis omkring 0,1 og 0,2 pct.
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld - nemlig olien, der falder her til morgen med 0,6 pct.
En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 63 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster nu næsten 67,4 dollar.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.
Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen går frem med 1,1 pct. her til morgen, hvilket betyder, at guldet handles nu til en pris på 5.018,2 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Sølvet har også været i fokus den seneste tid. Her er det værd at bemærke, at sølvprisen stiger her til morgen med 4 pct. Et ounce af sølv koster nu 81,8 dollar.
Kryptovalutaen bitcoin stiger med omkring 0,1 pct. Dermed koster den digitale mønt nu 70.809 dollar.
Bitcoin-prisen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

