Allerede som 15-årig begyndte Frederik Massons rejse ind i investeringsverdenen sammen med sin far. Det har resulteret, i at den 22-årige studerende allerede fra barnsben fattede interesse for at handle med aktier.
Det er også grunden til, at han meldte sig ind i Millionærklubbens Aktiespil og nu ligger og kæmper med i toppen.
Her konkurrerer Frederik Masson mod sin far, som han nu har distanceret så meget, at han har fundet nye modstandere, der kan motivere den unge investor til at komme endnu højere op i aktiespillet.
»Goldfinger og Matrix er blevet mine nemisis. Det er oftest dem, jeg ligger og kæmper med om at rykke frem i den samlede stilling,« siger han.
Men selvom der i aktiespillet bliver handlet for fiktive penge, så bruger Frederik Masson spillet til at komme ind i aktiemarkedet igen.
De usikre tider, hvor markedet går op og ned, er han nemlig ikke meget for, og Frederik Masson valgte derfor i starten af året at sælge næsten alle sine aktier.
»Markedet er for usikkert, og det er meget enten-eller, i stedet for at det stiger stille og roligt. Derfor fungerer aktiespillet også som en introduktion for at komme tilbage i aktiemarkedet og lære det at kende risikofrit,« siger han.
Frederik Masson beskriver sin nuværende investeringsstil som »moden og sikker«. Men efter at have deltaget i aktiespillet overvejer han nu at ændre sin tilgang i det virkelige liv til en mere risikofyldt strategi.
Spillet har åbnet hans øjne for muligheden for at opnå høje afkast ved at ramme de store kursstigninger.
For at opnå målet om at komme i top-ti, bliver der både på studiet og arbejdet holdt øje med markedet. Her bliver der ledt efter de næste aktier, der skal sende ham mod toppen, som våbenaktien SAAB og det medicinske cannabisolieselskab Stenocare gjorde det.
»Jeg tjekker nyhederne ofte og holder øje med kurserne. På arbejdet og studiet har jeg ofte lige en fane åben for at kunne holde øje med, hvis der sker noget på markedet, så ville jeg kunne reagere hurtigt. Så man kan godt sige, at jeg går ret meget op i det.«
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer