Henter kommentarer

Aktiespillet: Se de seneste ryk på ranglisten


Den sidste uge i Millionærklubbens Aktiespil er i fuld gang, og dermed skal flere investorer også tage flere chancer for at komme længere op ad ranglisten.

 Euroinvestor talte mandag med Leo Mikkelsen, som lige nu ligger nummer seks, om hvilke aktier han har i kikkerten. Det kan du læse mere om her

Der er nemlig mere end 33.000 spillere, som dyster om at forvandle 1 million fiktive kroner til flest muligt, og i alt er der præmier for 600.000 kr.

Du kan læse om præmierne i spillet her - og tilmelde dig aktiespillet her.

Der bliver stadig rykket rundt i toppen, hvor Gribfod nu har overtaget Karankas tredjeplads. Begge nærmer sig et afkast på 500 pct. 

Her er top fem, inden tirsdagens børshandel begynder:

  1. Stock1: +547,9 pct.
  2. Zeus +524 pct.
  3. Gribfod +488,1 pct.
  4. Karanka +469,9 pct.
  5. bettemortil3 +353,2 pct.

Og halter du lidt efter toppen, så er der også en ugepræmie til den, som får sin portefølje til at vokse mest i løbet af ugen. I denne uge dyster du om et gavekort fra Nemlig.com på 4.000 kr. Derudover trækkes der lod blandt alle spillere om 10.000 kr. til en aktiekonto hos Norm Invest.

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer