Meldingen er klar fra aktiestrateg Michelle Nørgaard. Hun ville købe Novo Nordisk lige nu, selvom den er faldet tilbage med næsten 60 pct. siden toppen.
Hun advarer dog om, at aktien godt kan sætte sig yderligere.
Flere konkurrenter på markedet, skuffende forsøgsresultater og et ubesvaret spørgsmål om den amerikanske præsident Donald Trump kommer med told på medicinalprodukter som Wegovy, har været med til at presse den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk i bund.
Siden sin top i juni 2024 er aktien blevet mere end halveret.
Det behøver slet ikke at være slut, lyder vurderingen fra Michelle Nørgaard, der er aktiestrateg hos Jyske Bank. Hun peger på, at aktien godt kan falde yderligere tilbage.
Alligevel ville hun købe aktien, og det skyldes, at Novo Nordisk ser billig ud på prisen, når man sammenligner med de fremtidige vækstudsigter.
»Fedmemarkedet er overhovedet ikke tabt for Novo Nordisk,« siger strategen og tilføjer.
»Novo er en aktie, som man bør kigge på.«
Michelle Nørgaard er ikke den eneste, som ser en opkøbsmulighed i Novo Nordisk. Den store milliardfond MW Compounders har i de første måneder af 2025 købt op i medicinalkæmpen, og det kan du læse mere om her.
Læs også: Chefstrateg: Derfor er Trums angreb på Powell så farligt
Læs også: Lau Svenssen om nyt fra C25-gigant: »Et ringe regnskab«

