Aktiestrateg ser muligt skifte i Novo: Her er tallet, der kan ændre alt


Kan den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk tage markedsandele i USA?
Det er et af de vigtigste spørgsmål, som selvstændig aktiestrateg Michelle Nørgaard holder øje med, når Danmarks mest værdifulde selskab onsdag fremlægger regnskab for første kvartal.
Tallene vil nemlig afsløre, om selskabet har fået den lancering af Wegovy-pillen, som de har drømt om.
Hvis det er tilfældet, kan det skabe tiltrængt optimisme omkring aktien, der det seneste år er dykket med 39 pct. 2026 er nemlig et år, hvor markedet primært navigerer efter data- og nyhedsflowet som drivkraft for Novo-aktien.
Aktiestrategen er dog optimistisk, selvom medicinalbranchen ikke har været den mest sexede sektor at investere i, lyder det fra Michelle Nørgaard:
»Det har ligefrem ikke været den mest givne eller interessante aktie, men der er ingen tvivl om, at jeg er meget bullish på Novo,« forklarer aktiestrategen.
Hør dagens panel diskutere, hvad du skal holde øje med, når der kommer tal fra Pandora, Vestas, Ørsted og mange flere i mandagens udgave af Millionærklubben nedenfor: