ALK-Abello omsætter for mere end ventet


Det danske medicinalselskab ALK-Abelló har netop åbnet regnskabsbøgerne for årets første kvartal.
Her kan selskabet blandt andet melde om en organisk omsætningsvækst på 18 pct.
Mere nøjagtigt lander omsætningen på 1.771 mio. kr. mod 1.522 mio. kr. i samme periode sidste år.
Omsætningen lander bedre, end analytikerne havde ventet - de havde set tallet lande på 1.708 mio. kr., viser konsensusestimater fra Bloomberg.
Driftsresultatet målt på EBIT er også steget. Her kan selskabet melde om en fremgang på 22 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Driftsresultatet lander således på 570 mio. kr. i kvartalet.
ALK-Abello har få minutter før regnskabet landet, opjusteret sine forventninger til året.
Omsætningen forventes nu at stige med 13-16 pct. i lokale valutaer mod tidligere 11-15 pct. på baggrund af vækst i alle salgsregioner og i alle produktlinjer.
EBIT-marginen forventes nu at stige til cirka 26 pct. mod tidligere 25 pct.
ALK-Abellós langsigtede finansielle ambitioner forbliver uændrede.
Aktien stiger 4,2 pct. i skrivende stund.