Henter kommentarer

Alk-Abello rammer forventningerne og lidt til


ALK-Abello har netop præsenteret friske regnskabstal.

ALK omsatte for 1,1 mia. kr. i andet kvartal af 2023, hvilket er præcis det analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg havde forventet.

Det er en vækst på 11 pct. i forhold til samme periode sidste år, og udviklingen er særligt drevet af en vækst i tabletsalget på 17 pct., fremgrår det af det dugfriske regnskab.

Alt i mens lander driftsresultatet, målt på EBITDA, på 157 mio. kr. Her havde analytikerne sat næsen op efter 146 mio. kr.

Læs også: Lau Svenssen peger på to nordiske aktier: 'En langsigtet vinder' og en aktie 'der har det hele'

ALKs bundlinje ligger der 66 mio. kr., hvor analytikere ifølge estimater fra Bloomberg satsede på 61,8 mio. kr.

I regnskabet fremgår det, at ALK-Abello indsnævrer forventningerne til omsætningen i år, mens medicinalselskabet fastholder sin forventning til indtjeningen.

De forventer at omsætningen lander mellem 8-10 pct. i lokale valutaer mod tidligere mellem 7-11 pct. 

I juni meddelte ALK, at topchef Carsten Hellmann fratræder som administrerende direktør ved udgangen af 2023. Han efterfølges af Peter Halling, som i øjeblikket er administrerende direktør for Fertin Pharma.

ALK-Abelló blev stiftet i 1923 og er en dansk medicinalvirksomhed med fokus på allergi. Selskabet er blandt andet kendt for at udvikle allergivacciner og -piller.

ALK-aktien er nede med mere end 25 pct. i år.