Alphabet, som står bag søgemaskinen Google, blev sendt ud i kursfald, efter investorer og analytikere fik indblik i selskabets udvikling. 

Aktien i den amerikanske teknologimastodont faldt 2 pct. efter børsluk tirsdag, fordi forretningsdelen YouTube ikke tjente så meget på annoncer som ventet, ifølge CNBC.

Læs også: Tesla tjener færre penge end ventet - investorerne sender aktien ned 

Investorerne var med andre ord ikke tilfredse med, at resten af regnskabet var som forventet.

- Indtjening: 1,89 dollar pr. aktie mod ventet 1,84 dollar pr. aktie
- Omsætning: 84,74 mia. dollar mod ventet 84,19 mia. dollar
- YouTube annonceindtægter landede på 8,66 mia. dollar mod ventet 8,93 mia. dollar
- Google Cloud-omsætningen landede på 10,35 mia. dollar mod ventet 10,20 mia. dollar

Alphabet-topchef Sundar Pichai hæfter sig dog ved de positive takter:

»Vi havde en stærk præstation dette kvartal med god fremgang i søgning og cloud. Vi innoverer med AI-teknologi.«

Alphabets omsætning steg 14 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Stigningen skyldtes især Google-søgninger og cloud-tjenester. Annonceindtægterne steg til 64,62 mia. dollar. Stigende priser og renter gør dog, at væksten ikke sker i nær så højt tempo.

Selvom YouTube tjente mindre på annoncer end forventet, tjente den kendte videotjeneste 8,66 mia. dollar. Det er en stigning fra sidste år, hvor YouTube tjente 7,66 mia. dollar.

Læs også: Kampflyene går som varmt brød: Forsvarsgigant stiger efter opjustering

Læs også: Danske Bank-strateg efter mange kursfald: Det bør du gøre nu