Danske børn er gået glip af mere end 3 mia. kr. de seneste par år.Deres opsparinger bliver nemlig ikke forrentet nær så godt, som de kunne, hvis forældrene havde placeret dem i et alternativ til den klassiske børnopsparing i banken. Dermed misser de yngste af landets borgere en gylden mulighed. Det mener Jacob Munk-Stander. Han står bag børneopsparingsplatformen Tobi, der er et investeringsalternativ til bankernes traditionelle børneopsparinger.Netop bankerne spiller en stor rolle, når det drejer sig om den store portion af børnenes penge, som ikke bliver investeret, mener han. De seneste tal fra Finanstilsynet viser, at 56 pct. af alle danske børneopsparingskonti stod kontant sidste år. I samme periode fik børnene i gennemsnit en rente på 2 pct. i landets banker - men var pengene investeret, kunne afkastet have heddet næsten 24 pct. I hvert fald hvis man var investeret i MSCI World ACWI-indekset, der afspejler udviklingen på det brede, globale aktiemarked.I grove træk har børnene fået et afkast på 190 mio. kr. i de danske banker (minus Nordea, der er registreret som finsk selskab), mens afkastet kunne have været på mere end 2 mia. kr., hvis pengene var investeret i et bredt verdensindeks, viser Jacob Munk-Standers beregninger på baggrund af tal fra Nationalbanken og Finanstilsynet.Tager man samtidig højde for inflationen, der også lyder på cirka 2 pct., ja, så er man nærmest garanteret, at børnenes penge bliver mindre værd over årene - for i øjeblikket er renten på børneopsparingskonti i gennemsnit under 1 pct.»Det er ærgerligt. Børnene går glip af nogle økonomiske muligheder i mange år,« mener Jacob Munk-Stander, der altså peger på bankerne som den primære synder.»Banken slår sig op på at være en rådgiver, og særligt når det gælder børneopsparingskonti, så har banken et monopol, hvor jeg ikke mener, at de rådgiver forældre tilstrækkeligt til at få deres børns penge investeret,« siger han.Den børneopsparing, man kan få nede i banken, er skattemæssigt særdeles lukrativ. Man må maksimalt indbetale 6.000 kr. årligt og maksimalt 72.000 i alt i de første 12 år - til gengæld er al afkast på kontoen skattefrit.Men det er altså kun hos bankerne, man lige nu kan oprette den fordelagtige konto, der kan være med til at give ens barn en god start på voksenlivet. Og når det netop kun er der, kontoen kan fås, så mener Jacob Munk-Stander, at bankerne er for dårlige til at rådgive forældrene.I hans optik skyldes det, at bankerne ikke tjener nok på at investere 6.000 kr. årligt, og dermed ligger rådgivning om børneopsparing ikke højt på bankrådgivernes dagsorden. En løsning kunne være at loftet på indskuddet blev hævet - det er ikke sket siden 2018, hvor loftet blev fordoblet.»Det er klart en mulighed, men ønsker man ikke det fra lovgivernes side, så hjælper vi i Tobi meget gerne inden for de beløbsgrænser, der findes i dag,« siger han.Fra Finans Danmark, bankernes brancheorganisation, lød det i sommer, at politikerne bør se på at lempe reglerne for børneopsparing, hvis kontoen skal styrkes.»Hvis man politisk ønsker at styrke børneopsparingerne og øge andelen af opsparingerne, der er investeret, bør man se på at hæve indbetalingsloftet samt lempe reglerne for rådgivning ved mindre beløb og lavrisikoprodukter,« udtalte underdirektør for investering og opsparing Kåre Valgreen til FinansWatch.Det tolker Jacob Munk-Stander som, at bankerne skal kunne tjene flere penge på at investere børns penge, før de vil løfte opgaven med at tale investering op. Han anerkender dog også, at forældre har et ansvar for at tage hånd om deres børns penge.»Man træffer selv valg på vegne af sine børn, men her har vi at gøre med et pensionslignende produkt, og der bør man kunne forvente mere af sin bank,« siger han.Fra Jacob Munk-Stander lyder det videre, at børneopsparingens udbredelse lige nu står i stor kontrast til den verden, vi lever i, hvor boligpriserne - særligt i og omkring hovedstaden - er stukket af de seneste par år.En investeret børneopsparing kan nemlig ifølge ham være adgangsbilletten til det brandvarme boligmarked i hovedstadsområdet. En børneopsparing, der ikke er investeret, giver en opsparing på 83.000 kr. over 21 år. Det svarer til 5 pct. på købesummen af en bolig til knap 1,7 mio. kr.Får man i stedet et afkast på 6,5 pct. om året af de samme penge, vil man stå med en opsparing på 196.000 kr. efter 21 år. Dermed har man 5 pct. udbetaling til en bolig, der koster cirka 4 mio. kr.
