Den amerikanske e-handelskæmpe Amazon skal i gang med en kæmpe fyringsrunde.
Det oplyser selskabet onsdag middag dansk tid, skriver Bloomberg News.
Omkring 16.000 administrative medarbejder vil blive afskediget som led i en indsats efter at strømline bureaukratiet, mens kampen om kunstig intelligens udspiller sig.
»Vi har arbejdet på at styrke organisationen ved at reducere ledelseslag, øge ejerskab og fjerne bureaukrati,« siger Beth Galetti, der er senior vice president for people experience and technology hos Amazon, i et blogindlæg
Amazons topchef Andy Jassy har gentagne gange sagt, at giganten vil reducere antallet af ledelseslag og mindske bureaukratiet, som begyndte at bekymre ledelsen efter en massiv ansættelsesbølge under coronapandemien.
Sidste år advarede han også medarbejderne om, at kunstig intelligens vil reducere arbejdsstyrken, efterhånden som Amazon automatiserer flere af sine aktiviteter.
Afskedigelserne kommer kun få måneder efter, at virksomheden annoncerede nedlæggelsen af 14.000 stillinger.
Også tilbage i slutningen af 2022 og 2023 gennemførte Amazon en række store fyringsrunder. Her blev i alt 27.000 medarbejdere fyret.

