Medicoselskabet Ambu har fået CE-mærket sit endoskop Ascope Duodeno og er nu klar til at blive anvendt på europæiske hospitaler.

Det oplyser Ambu i en børsmeddelelse.

Medicoselskabet vil nu påbegynde sin markedsføring og salg i Europa, mens yderligere fem endoskoper til tarmundersøgelser er under udvikling.

I USA har markedsføringen af Ascope Duodeno været i gang siden december 2020, oplyser Ambu.

CE-mærket bruges i eurozonen og indikerer, at et produkt med mærket lever op til en række krav til sikkerhed, sundhed og klimaaftrykket.

Aktien dykker 0,6 pct. til 209,60 kr. på børsen i København.

Selskabet kom tirsdag med regnskab for tredje kvartal af 2020/21, hvor særligt en udsættelse af lanceringen af endoskopet Ascope 5 Broncho skabte dårlig stemning blandt investorerne.

Læs også: Overblik over Ambu-regnskab: En anelse over analytikernes forventninger

Læs også: Ambu-topchef sætter ord på fremtiden: Vil udvide til nye markeder for endoskoper

/ritzau/FINANS