
Chipproducenten Broadcom fortsætter opturen tirsdag med et plus på 3,6 pct. til 841,99 dollar på baggrund af flere løftede kursmål fra analytikere, der ser stort potentiale i mikrochips til kunstig intelligens, AI.
UBS-analytiker Timothy Arcuri hæver sit kursmål for aktien til 925 dollar fra 695 dollar for at afspejle en "omvurdering af Broadcoms forretning, der stort set er knyttet til vækstforventninger omkring AI".
Læs også: Danske Bank: Det begynder at gøre ondt, hvis du ikke er med
Finanshuset Keybancs analytiker John Vinh har løftet sit kursmål for aktien med 100 dollar til 820 dollar, idet han forventer, at Broadcom vil drage fordel af stigende chipefterspørgsel drevet af generativ AI.
Separat har JPMorgans analytiker Harlan Sur, der ikke dækker Broadcom, vurderet, at selskabets kundevende chipforretning har set en fortsat acceleration i ordrer fra Google efter avancerede AI-processorchips kaldet TPU, skriver finansmediet The Fly.
Læs også: 8 mulige vinderaktier: Derfor satser Lau Svenssen på dem
Broadcom-aktien er de seneste fem handelsage steget med 22 pct. og aktien er siden nytår steget med 52 pct.
Broadcom-aktien har de seneste dage blandt andet været drevet højere af opløftende forventninger til salget i andet kvartal fra Nvidia, der i regnskabet onsdag aften blandt andet henviste til øget AI-efterspørgsel.
.\˙ MarketWire