Aktien i den amerikanske chipkæmpe Broadcom faldt voldsomt tilbage i fredagens børshandel.

Mere nøjagtigt sendte investorerne aktien ned med 11,4 pct.

Det skete i kølvandet på, at selskabet fremlagde regnskab for årets fjerde kvartal, der overgik analytikernes forventninger til både omsætning og indtjening.

Dog blev investorerne skuffede over ordreindgangen fra AI-området, bemærker man hos Sydbank.

- Analytikerkorpset var dog mere positive stemt efter regnskabet, da eks. Oppenheimer var ude og løfte kursmålet til 450 USD fra 435 USD og fastholdt en ”outperform”-anbefaling, mens Truist var endnu mere positive med en opjustering af kursmålet fra 365 USD til 500 USD og en gentagelse af deres ”buy”-anbefaling, tilføjer den danske storbank.

En aktie i Broadcom koster før børsåbning i USA mandag knap 360 dollar.