Henter kommentarer

Amerikansk aktie skyder op efter nye fedmedata


Aktiekursen i det lille amerikanske biotekselskab Metsera sprang op i mandagens handel, efter at selskabet præsenterede nye data på et potentielt fedmemiddel. 

I et lille fase-1 studie viste det potentielle amylin-middel MET-223i således et vægttab på 8,4 pct. efter 36 dage sammenlignet med placebo. 

Det potentielle lægemiddel er interessant, da det, såfremt det viser gode data videre i sin udvikling,  potentielt kan betyde at patienter kan nøjes med at injicere sig en gang om måneden, skriver Bloomberg. 

Metsera undersøger midlet som et potentielt selvstændigt lægemiddel, men også i kombination med en GLP-1 analog. 

»Vi er begejstrede for de imponerende resultater fra MET-233i, som viser enestående effektivitet uden sikkerhedsmæssige advarsler og muliggør den potentielt første månedlige multi-NuSH-kombination," siger Steve Marso, der er chef for lægemiddeludvikling hos Metsera.

Læs også: Britisk hedgefond køber op i Novo Nordisk for at få indflydelse på ny topchef - økonom er skeptisk

»Vi observerede fem ugers vægttab, der er sammenligneligt med de førende GLP-1-baserede lægemidler, og vi identificerede effektive startdoser med en tolerabilitet på niveau med placebo. Disse data positionerer MET-233i som en potentiel førende amylin og understøtter en kategori-ledende profil i kombination med MET-097i (et andet lægemiddel, red.),« tilføjer han. 

Det potentielle fedmemiddel er blevet testet i et fase-1 forsøg med 80 deltagere der lider af enten overvægt eller fedme men som ikke har type-2 diabetes. Midlet blev testet 

Metsera er et af flere biotekselskaber, der forsøger at komme ind på det lukrative fedmemarked. Selskabet har hovedsæde i New York og har en markedsværdi på knap 3 mia. dollar. 

Metsera-aktien steg 10,5 pct. i mandagens handel. 

Læs også: Forsvarsaktier er nu dyrere end techgiganterne

Læs også: Europæisk forsvarsboom i sigte: Nye NATO-mål kan løfte forsvarsaktier

Millionærklubben Eksklusiv: Halvårsstatus - Millionærklubbens aktiekonkurrence spidser til
De konkurrerer på daglig basis i klubbens aktiekonkurrence, der handler om at få 250.000 kr. til at vokse mest muligt i løbet af et år. Men hvordan går det egentlig for de tre porteføljeforvaltere hér halvvejs igennem 2025? Mød Millionærklubbens faste panel den 26. juni til en aften, hvor forvalterne må stå til ansvar for deres valg og fravalg, og hvor de samtidig afslører, hvordan de har tænkt sig at sætte slutspurten ind i kampen om ikke kun pengene, men i høj grad også æren.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
og Michelle Nørgaard, senior aktiestrateg hos Jyske Bank.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer