Den amerikanske producent af halvlederprodukter Wolfspeed steg på børsen i New York torsdag med hele 32 pct. til 112,94 dollar.

Baggrunden var et opløftende regnskab fra selskabet for fjerde kvartal af regnskabsåret 2021/21 og ikke mindst en opløftende prognose for første kvartal af det nye regnskabsår.

Det North Carolina-baserede selskab leverede stærk fremgang i fjerde kvartal, hvor omsætningen steg til 228,5 mio. dollar fra 145,8 mio. dollar i samme periode sidste år.

Det var noget over analytikernes forventninger på 207,9 mio. dollar ifølge Bloomberg News. Det justerede resultat per aktie landede på minus 2 cent mod et estimeret tab på 9,7 cent af analytikerne.

I første kvartal af 2022/23-regnskabsåret venter selskabet en omsætning på 232,5-247,5 mio. dollar og et underskud på 14-21 mio. dollar.

Læs også: Bavarian-aktien bragede op i USA - tegner godt for danske aktionærer

Læs også: Elprisen slår rekord

.\˙ MarketWire