Datingkoncernen Bumble har onsdag aften opjusteret forventningerne til hele 2021, og det løfter aktien med 1,2 pct. i eftermarkedet i USA.
Bumble venter nu et justeret driftsoverskud, EBITDA, i intervallet mellem 195 og 200 mio. dollar mod tidligere et resultat mellem 177 og 182 mio. dollar. På forhånd var der blandt analytikerne ventet en overskud på 183 mio. dollar, ifølge et estimat fra Bloomberg News.
Prognosen for omsætningen ligeledes blevet løftet til et interval mellem 752 og 762 mio. dollar mod tidligere i området mellem 724 og 732 mio. dollar. Her var på forkant spået et salg på 737 mio. dollar.
Andet kvartal var desuden bedre end ventet på Wall Street, da datingappens driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede på 52 mio. dollar. Her var ventet 43 mio. dollar, mens indtægterne endte i 186 mio. dollar mod ventede 179 mio. dollar.
»I andet kvartal var vi fortsat fokuserede på at eksekvere i forhold til vores strategiske egenskaber og leverede stærk vækst i betalende bruger, engagement og betalinger på begge vores Bumble og Badoo apps,« siger Whitney Wolfe Herd, grundlægger af og topchef i Bumble, i regnskabet.
Læs også: Efter kryptotyveri på 600 mio. dollar - hackere leverer del af stjålet kryptovaluta tilbage
Læs også: Vestas presset af konkurrenters underskud
/ritzau/FINANS