Priserne på varer og tjenester i USA steg kun en smule i maj, viser nye tal fra myndighederne.
Det skyldes blandt andet, at præsident Trumps toldafgifter endnu ikke har gjort stort indtryk på inflationen.
Stigningerne i forbrugerpriserne var endda mindre end, viser tallene fra Bureau of Labor Statistics. Det samlede forbrugerprisindeks (CPI) steg 0,1 pct. i måneden, hvilket giver en årlig inflation på 2,4 pct. Økonomer havde forventet en månedsstigning på 0,2 pct., skriver CNBC.
Den såkaldte kerneinflation, som ser bort fra mad og energi, steg også kun 0,1 pct. i maj og landede på 2,8 pct. årligt – under prognoserne på 0,3 pct. og 2,9 pct.
Præsident Trumps toldsatser har ifølge rapporten endnu ikke haft nævneværdig effekt på inflationen, men flere centralbankfolk har udtrykt bekymring for, at det snart kan ændre sig.

