Den amerikanske inflation fortsætter med at falde. 

Det viser friske tal, der er blevet offentliggjort onsdag eftermiddag. 

Den amerikanske inflation lander således på 2,5 pct. i august sammenlignet med samme måned året før. I juli var tallet på 2,9 pct. Den månedlige stigning i inflationen er dermed på 0,2 pct., hvilket er på linje med markedets forventninger. 

Onsdagens inflationstal er en smule under forventningerne, da analytikere og økonomer på forhånd havde regnet med, at inflationen i august ville være 2,6 pct i august, viser data fra Trading Economics

Kigger vi på kerneinflationen, som er renset for volatile fødvarer- og energipriser, så lander den på 3,2 pct. i august. Det er på linje med markedets forventninger på forhånd, som var på 3,2 pct. 

Dog er den månedlige udvikling i kerneinflationen en spids højere end ventet. Priserne stiger således med 0,3 pct. fra juli til august, hvor markedet på forhånd havde regnet med en stigning på 0,2 pct. Det kan påvirke, hvor meget centralbanken vil sænke renten med i næste uge. 

Onsdagens inflationstal er nemlig særligt vigtige for investorer og boligejere at holde øje med, da de kan blive afgørende for hvor meget, den amerikanske centralbank Federal Reserve forventes at sænke renten med i næste uge. 

Det har nemlig betydning for renten på boliglån, samt udsigten til afkast for aktieinvestorer. Du kan læse mere om dagens inflationstal her

Opdateres...