Den amerikanske underholdningskæmpe Disney blev sendt voldsomt ned i mandagens amerikanske børshandel. 

Investorerne leverede kurstæsk for hele 7,4 pct. i mandagens handel, efter at Disney præsenterede et friskt regnskab mandag. 

Her overgik Disney ellers analytikernes forventninger til både omsætning og indtjening. 

  • Omsætningen landede på knap 26 mia. dollar i Disneys 2. kvartal af regnskabsåret 2026, hvor analytikerne havde regnet med 25,7 mia. dollar. 

  • Indtjeningen per aktie landede på 1,63 dollar i kvartalet, hvor analytikerne havde regnet med 1,57 dollar per aktie. 

Regnskabet blev dog overskygget af historier om, at Disneys bestyrelse formentlig snart vil udpege den kommende topchef, efter at Bob Iger forlader selskabet. 

Ifølge medier som Bloomberg vil bestyrelses udpege Josh D’Amaro, der står i spidsen for selskabets forlystelsesparker, som den kommende topchef. 

I regnskabet viste forlystelsesparkerne en fremgang i omsætningen på 7 pct. sammenlignet med samme periode året før. 

Disney-aktien er faldet med 40 pct. de seneste fem år og er nede med 8 pct. i år indtil videre. 

Millionærklubben

Demant og Netcompany starter denne uges brag af en dansk regnskabsuge. Millionærklubben tager derfor de friske meldinger under kærlig behandling, kigger frem mod en spændende uge og undersøger om der måske kan opstå gode køb- eller salgsmuligheder. Derudover vender vi friske meldinger fra Ørsted, en amerikansk handelsaftale med Indien og de områder af markedet som dagens panel ser de bedste muligheder i lige nu. Med i studiet er de erfarne investorer Nina Movin, der er adm. direktør i Otto Mønsteds Fond og Lau Svenssen, der er fast porteføljeforvalter i klubben samt chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg. Vært: Adam Geil