Der var 32.000 færre job i den private sektor i september.

Det viser dugfriske tal fra den amerikanske virksomhed ADP, som månedligt udgiver en rapport, der tager temperaturen på det private arbejdsmarked i USA.

Tallet overrasker økonomer og analytikerne på markedet. De havde nemlig ventet, at der blev skabt 50.000 flere job i den private sektor i september.

Samtidig nedjusteres tallet for august. De første data viste en stigning på 54.000 job, men det er nu revideret til et fald på 3.000 job.

Jobrapporten for ADP er kommet i søgelyset hos mange investorer. 

Det skyldes, at den statslige nedlukning i USA kan betyde, at den vigtige amerikanske jobrapport med kaldenavnet kongetallet muligvis ikke offentliggøres fredag.

Læs også: Trumps store plan under angreb

Læs også: Novo-aktien i medvind - det er der sket

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Bitte Rossau