Investorerne har fredag trukket stikket til det amerikanske selskab Chargepoint, der laver ladestandere, efter direktøren er blevet udskiftet og efter præsentation af foreløbige regnskabstal.
Efter en lille time i handel falder aktien over 35 pct. på Wall Street.
Dermed er selskabets markedsværdi skrumpet til blot 750 mio. dollar mod 11,2 mia. dollar i juni 2021, skriver Bloomberg News.
Læs også: Dansk børschef ser flere noteringer næste år: 'Kommer til at se fornuftigt ud'
Nyheden om direktørskiftet kom frem sent torsdag, hvor det blev meddelt, at Pasquale Romano, der har været direktør i selskabet siden 2011, og finansdirektør Rex Jackson begge er fortid i selskabet.
Oveni viste et foreløbigt regnskab, at omsætningen i kvartalet, der sluttede ved udgangen af oktober, kommer til at ligge mellem 108-113 mio. dollar, hvilket er et pænt stykke under analytikernes estimat på 155,6 mio. dollar ifølge Bloomberg News.
Selskaber bag elladestandere har haft det hårdt i USA i konkurrencen mod Tesla, der har sat egne ladestandere op med stik, der har en anden tilslutning end i resten af industrien.
Chargepoint har forfremmet Rick Wilmer til ny direktør. Han kom til selskabet i juli sidste år og har hidtil været driftsdirektør. Mansi Khetani er udnævnt som midlertidig finansdirektør, skriver Bloomberg.
Læs også: Champagne, plakater og et tryk på stor orange knap: Sådan kom dansk vækstaktie på børsen i København
Læs også: Det kan måske snart blive billigere at låne til boligen
.\˙ MarketWire