Okta-aktien står til at blive kastet ud i et giftig kursfald, når børshandlen skydes i gang kl. 15.30 i USA.

Det sker, efter investorer har fået indblik i selskabets udvikling og forventninger til fremtiden.

Men analytikerne i de store børshuse er fortrøstningsfulde, bemærker Sydbank i en kommentar om det amerikanske selskab, der har specialiseret sig inden for it-sikkerhed. Det sker, efter Okta leverede tirsdag aften et solidt første kvartal efter lukketid, men investorerne var ikke tilfredse. 

Selvom regnskabet på overfladen så fornuftigt ud, skuffede selskabets prognose for det igangværende kvartal. Investorerne reagerede ved at sende Okta-aktien ned med mere end 12 pct. i det amerikanske eftermarked, der er en form for uofficiel handel uden for børsens åbningstid. 

»Analytikerne skriver i deres første kommentarer, at regnskabet er godkendt og casen er intakt og at faldet i eftermarkedet nok mere skal ses i lyset af den seneste ids stærke kursperformance,« skriver Sydbank i en kommentar.