Henter kommentarer

Amerikansk storbank anbefaler at købe dansk aktie – kursen flyver op


Det positive rampelys oplyser en af de store danske selskaber i tirsdagens handel.

Det er Netcompany, som stiger 7,3 pct. lidt over middagstid.

Det sker efter, at den amerikanske storbank Bank of America har opjusteret anbefalingen på aktien til 'køb'. Det skriver Bloomberg.

Derudover har it-selskabet også fået opjusteret kursmålet hos den britiske bank Barclays. Det er blevet sat op fra 200 kr. til 215 kr. Banken beholder 'sælg'-anbefalingen på den danske aktie, som i skrivende stund handler til en kurs på omkring 313 kr.

Netcompany er især kendt for at levere it-løsninger til den danske stat.

Selskabet offentliggjorde et nyt regnskab 3 maj. Siden offentliggørelsen er aktien steget med omkring 20 pct.

På trods af den store stigning er selskabets aktie langt fra fortidens storhed. Aktiekursen toppede tilbage i august 2021 med en kurs på over 830 kr. Siden da er aktien faldet med mere end 60 pct.

Netcompany har en markedsværdi på 14 mia. kr., hvilket betyder, at det er en del af Large Cap-indekset, som er de mest værdifulde danske selskaber. 

Ved årsskiftet tabte Netcompany dog pladsen i den danske aktie-superliga, C25 indekset, på grund af et større markedsværditab i løbet af sidste kvartal 2023.

Læs også: 

Læs også: