Mens håb om en mindre aggressiv amerikansk centralbank, Federal Reserve, hjalp amerikanske aktier med at overvinde sidste uges byge af skuffende regnskaber fra teknologigiganter, ser JPMorgans handelsbord nu plads til en massiv optur, hvis centralbankens beslutningstagere bliver mere dueagtige, når rentemødet afsluttes onsdag.
S&P 500-indekset kan stige med mindst 10 pct. på én dag, hvis centralbanken hæver renten med et langsommere end forventet skridt på 50 basispoint og topchef Jerome Powell på pressekonferencen signalerer villighed til at tolerere forhøjet inflation og et stramt arbejdsmarked.
Det vurderer bankens salgsteam heriblandt Andrew Tyler ifølge Bloomberg News.
Læs også: Handelsbanken om Danske Bank-aktien: 'Køb'
Scenariet er det "mindst sandsynlige", men alligevel det "mest positive" resultat for aktieinvestorer, skriver teamet i et notat.
Ved at opstille ethvert muligt scenarie på rentemødedagen er JPMorgan-teamet i gang med en stor indsats med at forudsige markedsbevægelser baseret på en begivenhed, der stort set har været positiv for aktier i år.
Af de seks tidligere rentemøder steg S&P 500 fire gange på rentemødedagen og faldt på de to andre ifølge data fra Bloomberg.
Læs også: Analytiker om den danske økonomi: 'Det skal blive værre før det bliver bedre'
Bankens økonomer ser dog størst sandsynlighed - på linje med konsensus, at centralbanken vil hæve renten med 75 basispoint. De andre scenarier ses ifølge JPMorgans team som mindre sandsynlige.
- Disse udfald hælder til opsiden, da vores opfattelse er, at markedet i sidste uge havde al mulig grund til at teste lavpunktet igen på grund af skuffelsen fra megacap teknologi-regnskaberne og alligevel bevægede de sig højere, bemærker JPMorgans Andew Taylor ifølge Bloomberg News.
.\˙ MarketWire