Henter kommentarer

Amerikansk storbank får dansk kæmpe til at stikke af igen - tredobling siden bunden i foråret


 

A. P. Møller Maersk-aktierne fortsætter sit ridt mod fordums styrke og brager op igen i dag. Ved middagstid stiger A.P. Møller omkring 4 pct. og krydsede tidligere tirsdag kurs 15.000 for første gang nogensinde.

Koncernens markedsværdi er nu oppe på knap 290 mia. kr. Dermed har aktionærerne siden den første lock down under pandemien i foråret set værdien af selskabet stiger omkring 200 pct. - altså en tredobling.

En række udefrakommende faktorer går ellers ikke ligefrem i det gamle rederis retning. Dollar har været svækket igennem det seneste års tid og er siden toppen i foråret 2020 faldet med mere end 12 pct. Samtidig stiger oliepriserne, hvilket øger omkostningerne til brændstof over tid. Men fragtraterne har til gengæld været i hopla. Flere analytikere har også haft travlt med at hæve kursmålet på A.P. Møller Mærsk-aktierne.

Læs også: Aktiechef: Derfor bør investorer droppe bekymring om høje aktiekurser på Vestas og Ørsted

En af de mest optimistiske er fortsat Sam Bland fra den amerikanske storbank JP Morgan, der ifølge Bloomberg har opdateret sit syn på aktien i dag, tirsdag. Anbefalingen lyder nu på overvægt og JP Morgan mener, at A.P. Møller bør handles i kurs 16.982 kr. pr. aktie.

Det hører med til historien, at shippinggiganten også var blandt de højeste ramte aktier, da corona første gang lammede økonomien og aktiemarkedet i starten af marts. Den vilde optur har dog samlet set givet et afkast på godt 70 pct. over det seneste år til investorerne.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Selskabet og de godt 86.000 medarbejdere leverer suverænt den største omsætning af alle danske virksomheder. Men målt på markedsværdien har tidligere års deroute og stilstand udhulet det gamle flagskibs position som det største selskab på det danske aktiemarked. Virksomheder som Carlsberg og DSV har været markant mere værdifulde end A.P. Møller. Men også den udvikling er vendt.

Danmarks mest værdifulde virksomhed er fortsat Novo Nordisk med 1012 mia. kr. i markedsværdi. Herefter følger Ørsted 544 mia. kr., Vestas med 307 mia.kr. og på tredjepladsen finde vi nu A.P. Møller med 290 mia. kr. DSV og Coloplast udgør resten af top 5 med de mest værdifulde danske aktier.

Her ses topchef Søren Skou fra A.P. Møller - Mærsk 18. november 2020. Vis mere

Læs også: Boligmarkedet brager frem: Her har boligejere scoret 40.000 kr. om måneden i 2020

Læs også: Aktiechef: Derfor bør investorer droppe bekymring om høje aktiekurser på Vestas og Ørsted