Den amerikanske storbank JP Morgan Chase lander en højere omsætning og indtjening end ventet.
Til gengæld nedjusterer banken forventningerne til indtjeningen fra renter, skriver CNBC.
Indtjeningen pr. aktie lander på 5,94 dollar, og her havde analytikerne ventet et tal på 5,45 dollar, ifølge mediet.
Omsætningen lander på 50,5 mia. dollar, hvilket er en smule over analytikernes forventning, der lød på 49,2 mia. dollar.
Samtidig sænkes forventningerne til indtjeningen fra renter fra 104,5 mia. dollar i 2026 til 103 mia. dollar.
JP Morgan Chase-aktien falder med 0,6 pct. i formarkedet.
Læs også: USA's Iran-blokade: Ekspert forudser 'hyperinflation' og økonomisk kollaps
Læs også: Analytikere ændrer kursmål på C25-aktie: Så meget tror de, aktien kan stige

