Amazon har tirsdag annonceret, at man vil købe det amerikanske satellitselskab Globalstar for 11,5 mia. dollar.

Det skriver CNBC.

Opkøbet skal give Amazons forretningsben Leo, der beskæftiger sig med internet fra satellitter, et løft i kampen mod Elon Musks rumselskab SpaceX.

Amazon-aktien stiger med 1,3 pct. i formarkedet, mens Globalstar stiger med 10 pct.

Amazon skriver, at man med opkøbet vil kunne levere netværk til forbrugere, virksomheder og regeringer rundt om i verdenen.

»Der er milliarder af kunder derude, som bor, rejser og færdes på steder uden for de eksisterende netværks rækkevidde, og vi startede Amazon Leo for at hjælpe med at bygge bro over den kløft,« udtaler Panos Panay, der er chef for enheder og services hos Amazon.

Læs også: USA's Iran-blokade: Ekspert forudser 'hyperinflation' og økonomisk kollaps

Læs også: Analytikere ændrer kursmål på C25-aktie: Så meget tror de, aktien kan stige

Millionærklubben

Den internationale regnskabssæson bliver for alvor skudt i gang tirsdag, og Millionærklubben diskuterer i dag, hvor man som investor skal holde fokus de kommende uger. For kan vi overhovedet bruge en frisk indtjeningsrapport til noget, når effekterne af krigen i Mellemøsten endnu ikke viser sig fuldt ud? Det spørgsmål - og meget mere - diskuterer dagens panel, der består af investor Henrik Drusebjerg og klubbens faste porteføljeforvalter Lau Svenssen. Vært: Adam Geil