Der er en blandet stemning blandt de amerikanske investorer i onsdagens børsåbning. 

Således falder det toneangivende aktieindeks S&P 500 med 0,1 pct. fra starten af den amerikanske aktiehandel. 

Det mere teknoligitunge Nasdaq-indeks stiger til gengæld med 0,3 pct., mens Dow Jones-indekset falder med 0,6 pct. 

Det sker efter der onsdag er landet friske amerikanske inflationstal for august måned. De landede overordnet set en smule lavere end ventet, mens den månedlige stigning i kerneinflationen var lidt højere end ventet. 

Læs også: Børshus: Vent med at købe disse aktier

Det kan give et vigtigt forvarsel om, hvor meget den amerikanske centralbank Federal Reserve vil sænke renten i næste uge, hvilket du kan læse mere om her. 

Derudover præger tirsdagens amerikanske præsidentdebat mellem Donald Trump og Kamala Harris også børshandlen i USA onsdag. 

Således bliver Donald Trumps medieselskab Trump Media & Technology Group Corp. (DJT) sendt voldsomt ned på børsen onsdag. 

Trump-aktien dykker således med 16 pct. i den tidlige børshandel. 

Det skyldes blandt andet, at kommentatorer og analytikere udråbte Kamala Harris til debattens vinder. Det samme gjorde bookmakerne, hvilket du kan læse om her