Godmorgen og velkommen til onsdagens finansielle overblik.

Amerikanske aktier fortsætter med at stige til nye højder. Især de toneangivende aktieindeks S&P 500 og Nasdaq lukkede tirsdag på et rekordhøjt niveau forud for den amerikanske regnskabssæson. Det skriver Bloomberg.

Ifølge data indsamlet af Bloomberg Intelligence forventer analytikere en stigning på omkring 25 pct. i S&P 500-indtjeningen i tredje kvartal sammenlignet med året før.

Det er på den baggrund, at vi skyder dagen i gang. En dag, hvor den amerikanske centralbank desuden offentliggør referatet fra rentemødet i september i aften klokken 20 dansk tid.

Inden vi kommer så langt, starter vi her dagen med det finansielle overblik i Asien.

Læs også: Investor forudså vild stigning i dansk selskab - det gør han med aktien nu

Kinesiske aktier falder med 0,5 pct., når man kigger på Hang Seng-indekset med base i Hong Kong, hvor flere store kinesiske selskaber er børsnoteret.

Investorerne hælder også de japanske aktier ud af porteføljerne. Det er i en grad, så det toneangivende Nikkei-indeks falder med 0,7 pct.

Hjemme i Europa er der lagt op til små kursstigninger, når handlen skydes i gang i formiddag. Europæiske aktier står her til at stige med 0,5 pct., når man kigger på futures for Stoxx 50-indekset.

I USA er det mere blandet, og amerikanske aktier står til at svinge omkring nullet. De ledende indeks S&P 500 og Dow Jones står til henholdsvis at stige med 0,1 pct. og falde med 0,1 pct.

Også det teknologitunge Nasdaq-indeks står til at falde en smule med 0,02 pct.

Læs også: Chip-kæmpe i markant AI-opjustering: Venter enormt salgshop

Olieprisen stiger en smule her til morgen. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 90,12 dollar, hvilket er 0,85 pct. højere end i går, mens den europæiske Brent-olie koster 101,6 dollar, hvilket er en stigning på 0,98 pct. over de seneste 24 timer.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen holder niveauet og handles til en pris på 4.142,5 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin falder med 1,7 pct., når man kigger på det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed 84.111 dollar.