Normalt er maj kendt for at være en svær måned for de amerikanske aktier, men sådan skulle det ikke gå i år. Maj 2025 har nemlig været den bedste maj-måned for de amerikanske aktier i det ledende S&P 500-indeks i 35 år. 

Det skriver Berlingske

Det store spørgsmål er nu, om opturen kan fortsætte?

Til det spørgsmål lyder det fra Nordeas chefstrateg Josephine Cetti, at der godt kan komme en pause i opsvinget, især med det tempo som aktierne har haft, siden de blev sendt voldsomt ned i april. På samme tid er der fortsat en usikkerhed omkring, hvad den amerikanske præsident Donald Trump kunne finde på at sætte gang i næste gang. 

»Men over det næste år til halvandet er jeg stadig meget positiv på aktiernes vegne,« siger hun til Berlingske. 

Indtil videre har 2025 været en turbulent omgang for de amerikanske aktier. 

April blev skudt i gang med fald, da Trump den 2. april annoncerede en lang række af toldsatser på lande over hele kloden. Det fik investorerne til at sende aktierne markant ned. De rettede sig dog senere, og april endte med at koste S&P 500-indekset et fald på 0,8 pct. Derefter fulgte maj-måned, hvor aktierne indekset steg med 6,15 pct.

Dermed er S&P 500-indekset oppe med 0,9 pct. siden årets start.