Amerikanske aktier i ny rekord


En særlig del af det amerikanske aktiemarked slog tirsdag ny rekord.
Det drejer sig om det techfyldte Nasdaq-indeks, der indeholder aktier som Nvidia, Amazon og Microsoft.
Det techtunge indeks lukkede tirsdag i en stigning på 0,5 pct.
Indekset er dermed oppe med 17,2 pct. siden årsskiftet, når man måler i dollar.
Ser man på udviklingen i danske kr., har investorerne fået et endnu bedre afkast - nemlig 20,4 pct.
Det skyldes, at den amerikanske dollar er steget over for danske kr. i år, og det giver danske investorer ekstra medvind.