Henter kommentarer

Amerikanske aktier i vildt kursfald - det sker der


De amerikanske aktier får en ordentligt kurslussing mandag.

Det er især de amerikanske aktier, der er eksponeret mod teknologisektoren, som bliver sendt voldsomt ned. Det teknologitunge Nasdaq-indeks falder med 3,4 pct. i børsåbningen. 

Det sker, efter det kinesiske selskab Deepseek har sendt en ny gratis app på gaden, som benytter sig af kunstig intelligens, og som kan benytte sig af mindre avancerede mikrochip end konkurrenterne.

Det har især ramt den amerikanske chipkæmpe Nvidia, hvis aktie falder markant i den amerikanske børsåbning. Aktien bliver sendt ned med 12,6 pct. 

I Europa har nyheden fra Kina også påvirket aktiemarkedet. Det har blandt andet påvirket Siemens Energy, der er blevet sendt ned med op til 19 pct. i mandagens handel. 

Ifølge mediet CNBC benytter selskabet sig af Nvidias teknologi og har blandt andet fremhævet investeringer i elnet for at imødekomme den efterspørgsel det kræves at benytte sig af kunstig intelligens.

Herhjemme i Danmark gik det værst ud over kabelkoncernen NKT, der producerer kabler, og derfor er eksponeret mod kunstig intelligens, på grund af den store efterspørgsel på energiinfrastruktur, som udrulningen af AI kan medføre. Det kan du læse mere om her

Læs også: Strateg: Sådan bør du reagere på tech-nedsmeltning i USA