Analyse forudser: Vestas kan gå glip af milliardordrer


Vestas og konkurrenten Siemens Gamesa kan gå glip af milliardordrer i Tyskland.
Energikæmper som TotalEnergies og BP forsøger nemlig i disse dage at komme fri af kontrakter på flere store havvindparker i Tyskland, som selskaberne ellers tidligere har vundet i udbudsrunder, skriver Finans.
Lige nu er der usikkerhed om 10 projekter, og hvis alle disse projekter bliver sløjfet, så vil de to vindmølleproducenter gå glip af ordrer med en kontraktværdi på 172 mia. kr. i perioden 2028-2032, viser en analyse foretaget af Aegir Insights.
»Det er klart, at hvis projekterne ikke bliver til noget, så vil Vestas og Siemens Gamesa kunne mærke det, da de typisk deler ordrerne imellem sig, men min forventning er, at der i værste fald vil være tale om en forsinkelse,« siger Jyske Bank-analytiker Janne Vincent Kjær, der følger Vestas-aktien.
Læs også: Novo Nordisk i højeste niveau i flere måneder
Læs også: Dansk cheføkonom udpeger de tre største risici i markedet lige nu