Det amerikanske børshus Jefferies har genopfrisket sit syn på de to aktier Applied Materials og Texas Instruments.
Det er ikke attraktivt at købe aktien lige nu, vurderer børshuset, ifølge Sydbank.
Det betyder, at Jefferies ikke længere anbefaler at købe aktienerne. Anbefalingen lyder nu på, at man skal holde på dem eller vente med at købe dem, hvis man ikke har dem.
Texas Instruments er blevet nedjusteret grundet en begrænset 'upside', hvilket betyder, at børshuset ikke mener, at der er meget mere at hente i aktien, og nogle selskabsspecifikke problemer.
Det amerikanske selskab producerer computerchips til blandt andet industri og biler, og her kæmper Texas Instruments med faldende efterspørgsel, skriver Bloomberg.
Applied Materials bliver nedjusteret fra køb til hold af børshuset med begrundelsen om, at den amerikanske chipproducent er meget eksponeret mod det kinesiske marked, skriver Sydbank.
Virksomheden er en af de største producenter af udstyr til at lave chips, men de seneste år er Applied Materials blevet ramt af geopolitiske spændinger mellem Kina og USA, hvilket har betydet, at virksomheden er kommet i de amerikanske myndigheders søgelys, skriver Bloomberg.
Læs mere: Friske tal fra Rheinmetall: Indtjeningen vokser, men selskabet skuffer alligevel
Læs mere: Så godt er det gået for de danske investorer i år: Her er, hvad de købte og solgte

Er ‘Zero Dollar Club’ aktierne ved at miste sin popularitet?


Stor guide: 57 geniale gaver

