Henter kommentarer

| Opdateret

Analytiker: Derfor er Topdanmark i rødt

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Torsdag var Topdanmark-aktien i rødt.

Topdanmark leverede ellers et større overskud for fjerde kvartal end ventet, men det dækker over et svagere resultat af selve forsikringsdriften.

Det går ikke ubemærket hen hos investorerne, vurderer Sydbanks analytiker, Mikkel Emil Jensen over for Euroinvestor.

Det større overskud er drevet af et flot investeringsresultat, men det er investorer dog sjældent villig til at belønne eller straffe. Det er nemlig ikke noget, man kan forvente i fremtiden, forklarer han.

»Investorerne fokuserer på den underliggende drift. Tager man et spadestik dybere, og ser på det, som selskabet skal leve af i fremtiden, så er det gået dårligere end ventet. Det er blandt andet drevet af, at det har været et meget vådt kvartal med mange små skader relateret til store mængder vand. Derudover har udviklingen i ulykke- og sygeforsikringen også været dårligere end ventet,« udtaler Mikkel Emil Jensen.

Topdanmarks administerende direktør er dog rigtig tilfreds med resultatet.

»Jeg er rigtig tilfreds med resultatet for 2019, som viste resultatfremgang på både skadeforsikrings-, livsforsikrings- og investeringsområdet. 2019 var ikke uden modgang i form af eksempelvis flere regnvejrsskader og lavere renter, men alligevel lander vi et meget tilfredsstillende resultat,« udtaler Topdanmarks administrerende direktør Peter Hermann.

I samme periode af 2018 havde forsikringsselskabet et overskud på 259 mio. kr.

I regnskabet fortæller Topdanmak også, at det i 2020 venter, at den såkaldte modelmæssige resultatprognose vil lande på 950-1050 mio. kr.

Selskabet lægger op til et udbytte på 17 kr. per aktie.

Læs også: Ekspert efter fald: Det her er en mulighed

Læs også: Aktiestrateg: 5 aktier der kan flyve i vejret

/ritzau/FINANS