Et gennembrud lurer for det danske biotechselskab Novonesis i selskabets stærkt voksende biofuel-forretning. 

Når enzymmastodonten senere på sommeren offentliggør sin langsigtede prognose, kan det blive tydeligt, at potentialet for vækst og lønsomhed er større end ventet, vurderer Jyske Banks analytiker Haider Anjum, ifølge Børsen:

»Der er en god sandsynlighed for, at Novonesis opjusterer deres forventninger,« siger Haider Anjum til Børsen.

Det skyldes blandt andet udviklingen i biofuel-markedet, hvor Novonesis er stærkt positioneret med enzymer og gær til ethanolproduktion – et marked i vækst, særligt i USA, Indien og Brasilien. Senest har USA foreslået nye krav til biobrændstoffer, som indebærer en 8 pct. stigning i mængden, der skal blandes i benzin og diesel.

Ifølge Haider Anjum bygger Novonesis' egne forventninger på for konservative estimater fra amerikanske myndigheder. Nye tal indikerer en 4 pct. vækst i amerikansk ethanolproduktion – markant højere end de tidligere forventede nulvækst. Alene denne udvikling kan potentielt tilføre Novonesis 200 mio. kr. ekstra i omsætning.

Podcast

Global uro sætter stemningen

Selvom aktiemarkedet siges at være teflonbelagt og i stand til at børste geopolitisk uro af sig, ser verdens tilstand fortsat ud til at præge den underliggende stemning i finans. Så hvad gør Millionærklubbens porteføljeforvaltere - og hvad gør du? Panelet bestående af chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg og teknisk analytiker Lars Persson stiller op til debat om de aktuelle markeder og svarer på spørgsmål fra lytterne.  Med på en telefon fra Silkeborg er også Jyske Banks energi- og valutastrateg, Jan Bylov, der tegner et billede af situationen i Mellemøsten.  Vært: Bodil Johanne Gantzel