En ny topchef med dybt kendskab til mineindustrien kan måske være svaret på nogle af FLSmidths udfordringer, selv om det ventes, at Mikko Keto vil fortsætte med samme strategi som sin forgænger.
Det siger Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank, til MarketWire, efter at FLSmidth onsdag aften har offentliggjort et direktørskifte.
FLSmidth har onsdag aften offentliggjort, at Thomas Schulz træder af som topchef med udgangen af 2021. Han vil blive erstattet af Mikko Keto, der foruden topchefposten vil fortsætte som direktør for koncernens minedivision, fra 1. januar.
Selv om Mikko Keto ikke har været så lang tid i FLSmidth, har han en dyb kendskab til mineindustrien, lyder det fra senioranalytikeren, der mener, at udskiftningen giver god mening. Tidligere var den kommende topchef ansat som direktør i konkurrenten Metso.
Den seneste tid har budt på udfordringer for FLSmidth - særligt i cementdivisionen - blandt andet som følge af coronapandemien, fortsætter Mikkel Emil Jensen.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at FLSmidth har haft det lidt svært aktiekursmæssigt og med nye øjne på sagen og frisk blod til efter en længere periode, som har været svær - særligt som følge af cementdivisionen - tror jeg egentlig, at markedet vil reagere positivt på meldingen, med håbet om at det måske kan være starten på, at der kan gøres noget anderledes, siger han til MarketWire.
Selv om det kan gavne FLSmidth med en ny topchef, vurderer senioranalytikeren ikke, at udfordringerne skyldes forgængeren Thomas Schulz. I stedet har der været tale om en svær industri, hvor særligt cementforrentningen er svært at tjene penge på - især under pandemien.
Noget tyder dog på, at strategien i FLSmidth vil blive fastholdt efter skiftet på topposten, hvor fokus fortsat vil ligge på mineforretningen og bæredygtighed, mens cementdivisionen vil fylde mindre.
Fremadrettet vil 75 pct. af omsætningen komme fra minedivisionen og de resterende 25 pct. fra cementdivisionen, fremgår det af pressemeddelelsen fra FLSmidth.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Overraskelse i C25 - topchef færdig
Læs også: Amerikanske medier: Evergrande har betalt
.\˙ MarketWire