Novonesis-aktien leder C25-indekset an med en stigning på 3 pct., og det er en tretrinsraket af nyheder, som giver investorerne lyst til at samle op i aktien.

Sådan lyder vurderingen fra Haider Anjum, der er analytiker hos Jyske Bank.

Et nyt lovforslag af E15-benzin, der er benzin med 15 pct. iblandet ætanol, er på vej i kongressen, og så har brasilianske myndigheder offentliggjort en energiplan frem til 2035, hvor der ventes en kraftig vækst i produktion af biobrændstoffer, skriver analytikeren.

Samtidig har den indiske minister for petroleum og naturgas ifølge analytikeren i en skriftligt svar meddelt, at landets produktion af bioætanol overgår behovet for at opretholde deres oprindelige målsætning for 2030 om 20 pct. ætanol i benzin.

»Alle tre nyheder bekræfter den gunstige udvikling inden for produktion af biobrændstoffer, hvor Novonesis som markedsledende leverandør af enzymer til bioætanolproduktion står solidt,« skriver Haider Anjum.

Læs også: På bare 1,5 måned er dansk aktie buldret op med 30 pct: Sådan ser garvede investorer på aktien

Læs også: Disse aktier køber og sælger rige danskere

Millionærklubben

Efter betydelige udsving i aktier fra både software- og kapitalforvaltningsselskaber var det i torsdag transportsektoren, der fik fortællingen om AI’s fortræffeligheder at føle. Det gik bl.a. ud over den danske logistikkæmpe DSV, men giver det overhovedet mening, at aktien skulle 10% lavere, fordi nogen mener, kunstig intelligens vil ændre branchen fundamentalt? Millionærklubben ser på sagen og svarer desuden på spørgsmål fra lytterne med chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg samt teknisk analytiker Lars Persson fra Aktierådet i studiet.  Vært: Bodil Johanne Gantzel