Analytiker om Vestas: Solid ordreindgang


Vestas har fået flere ordre i andet kvartal end sidste år, og de er faktisk på det højeste niveau siden 2021.
Det betyder, at selskabet har slået forventningerne i markedet, skriver analytiker Janne Vincent Kjær fra Jyske Bank.
»Solid afslutning på kvartalet for Vestas, der lukkede 2. kvartal med 2,8 GW i annoncerede ordrer trukket op af landvind, hvor USA og Tyskland har været de store trækheste,« skriver analytikeren i en kommentar.
Hun peger på, at estimaterne for havvind skal justeres op, men det er ikke nok til, at forventningerne til 2026 rykker sig, da de fleste er med levering i årene 2027, 2028 og 2029.
Vestas-aktien stiger med 2,4 pct. i dagens handel.
Læs også: Inflationen overrasker i Europa: Første fald i fire måneder