DSV-aktien falder yderligere fredag, efter at være lukket i et fald på mere end 10 pct. torsdag.

Dagen startede ellers positivt ud for aktien, der blev sendt ned på frygt for, at AI, kunstig intelligens, ville kunne overtage en del af logistikforretningen.

Mere nøjagtigt skete kursfaldet i kølvandet på, at et mindre AI-selskab kunne fremvise et nyt værktøj med kunstig intelligens, der skulle være i stand til at effektivisere kørslen for transportselskaber

Haider Anjum, der er senior analytiker i Jyske Bank, har også bemærket, at DSV-aktien nu sendes ned. Omvendt stiger Mærsk-aktierne, som også kom under pres i går.

- Vi tolker det lidt som, at narrativet i markedet langsomt bevæger sig i retning af, at det potentielt kan være bedre at være asset heavy, da AI ”kun” kan erstatte papirarbejdet og de digitale elementer, men ikke den fysiske transport af varer. Flere af DSV’s kunder kan ved hjælp af AI-bots selv stå for papir-arbejdet, og dermed ”fratage” mange af de value-added services, som DSV tilbyder..

Videre fra Haider Anjum lyder det, at AI-bots er uprøvet i stor skala.

- DSV opererer i en industri hvor ”size matters”. DSV vil næppe blive ladt tilbage teknologisk, men investorerne vil nok kræve, at DSV fortsat beviser, at de er i stand til effektivt at indarbejde nye AI-værktøjer.