Der kan være godt nyt på vej til investorerne i en dansk storbank.

Danske Bank kan nemlig være på vej med en opjustering, vurderer Mikkel Emil Jensen, der er analytiker hos AL Sydbank.

Den danske storbank kommer nemlig med regnskab for andet kvartal den 17. juli, og her er der udsigt til en sund bankdrift og et stigende nettoresultat, skriver analytikeren.

Danske Bank-aktien har været i hopla det seneste år, hvor kursen er sprunget op med 40 pct.

Og der er udsigt til, at de nordiske økonomier fortsat vil være et robust sted at drive bank.

»Den økonomiske aktivitet er gradvist taget til, forretningsmomentum er forbedret, og renterne er steget en smule siden seneste kvartalsregnskab, hvilket understøtter bankens indtjeningsgrundlag,« skriver Mikkel Emil Jensen.

AL Sydbank venter, at Danske Bank vil opnå et overskud på 24 mia. kr., hvilket er toppen i bankens egne forventninger, der lyder på mellem 22 og 24 mia. kr.

»Vi ser på den baggrund en høj sandsynlighed for en opjustering af prognosen for 2026 i forbindelse med kvartalsregnskabet,« skriver analytikeren.

Læs også: Analytiker spår opjustering fra Novo Nordisk og hæver kursmål

Læs også: Storbank anbefaler at købe op: Forsvarsaktie bliver sendt op

Millionærklubben

Sommerstemningen blæser stille og roligt ind over markederne. En frisk jobrapport i USA får investorernes panderynker til at mildnes og genopliver muligvis håbet om rentenedsættelser i 2026. Spørgsmålet er nu, om der overhovedet er noget at være bekymret for, eller om investorerne roligt kan lægge sig ved swimmingpoolen og forvente stigende aktiekurser. Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben, der traditionen tro også svarer på en masse lytterspørgsmål. Med i studiet er teknisk analytiker Lars Persson og investor samt partner hos Lumina Ejendomme, Michelle Nørgaard. Vært: Adam Geil