Carlsberg er nok ikke færdig med at nappe aftaler fra andre bryggerier.
Sådan lyder vurderingen fra den amerikanske bank Bank of America i en note.
Storbanken peger på, at Carlsberg er blevet en vigtigere samarbejdspartner med læskedrikskæmpen PepsiCo, og tirsdagens overtagelse af distributionsaftalen i Danmark, Finland og Baltikum bliver nok ikke den sidste.
Carlsberg kan komme til at overtage distributionen af PepsiCos produkter i Italien, Grækenland, Hviderusland, Kroatien og Slovenien, hvilket vil kunne gøre op for tabet af retten til at distribuere Coca-Colas produkter, skriver banken.
Bank of America venter, at Carlsberg-aktien kan stige til kurs 1120 kr. inden for de næste 12 måneder. Banken anbefaler at købe aktien.
Carlsberg koster i øjeblikket omkring 820 kr., så kursmålet indikerer et potentiale på 36,5 pct.
Læs også: Garvet investor om bombet dansk aktie: Derfor svinger investorerne kurskniven
Læs også: Nyt træk fra Jyske Bank: Lancerer ny type boliglån

