Analytikere er skuffede: Saab-aktien falder tilbage på sænkede anbefalinger


Aktien i den svenske forsvarskæmpe Saab bliver sendt ned med 1,3 pct. mandag formiddag.
Saab-aktien falder tilbage samme morgen, som flere analytikere har været ude og sænke sin anbefaling af aktien.
Analysehuset Inderes har sænket sin anbefaling til sælg fra tidligere hold, mens investeringsbanken Pareto har sænket til hold fra tidligere køb.
De ændrede anbefalinger kommer i kølvandet på Saabs regnskab for tredje kvartal, der blev offentliggjort fredag.
Her kunne selskabet berette om stor efterspørgsel på deres produkter, hvilket afspejler sig i en markant stigning i ordreindgangen og et markant forbedret cash flow.
I tredje kvartal af 2026 nåede Saabs samlede ordreindgang op på 65.825 mio. svenske kroner, hvilket er en voldsom stigning i forhold til samme periode sidste år, hvor tallet lå på 20.861 mio. kr. Den massive fremgang skyldes blandt andet flere store milliardaftaler.
Aktien i Saab er steget med knap 26 pct. det seneste år.