Analytikere spår comeback for Rheinmetall-aktien


Den tyske våbenproducent, Rheinmetall, er gået markant tilbage siden årsskiftet med lige over 25 pct. Set tilbage på den seneste måned faldt aktien med 22 pct.
Men hvad er udsigterne for aktien fremadrettet?
Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Rheinmetall-aktien, så er der en positiv stemning blandt analytikerne og her forventes der et stort comeback.
Der er ifølge Bloomberg 27 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 23 en købsanbefaling, fire analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på hele 69 pct.
De vurderer, at Rheinmetall-aktien kan bevæge sig op mod 1985 euro fra 1175 euro.
Den, der er mest positiv over for Rheinmetall-aktien, er den amerikanske storbank Morgan Stanley, der har en købsanbefaling og et kursmål på 2500 euro. Herefter følger Trigon Dom Maklerski og Goldman Sachs med et kursmål på henholdsvis 2350 euro og 2300 euro.
Læs også: Bavarian skuffer med vigtigt nøgletal
I den anden ende af skalaen finder man den MWB Research, der på trods af sin købsanbefaling har et kursmål på 1450 euro. Med en hold-anbefaling har banken Citi et anelse højere kursmål på 1480 euro.
Hvis du gerne vil dykke ned i Europas massive behov for at investere i forsvarsselskaber, kan du med fordel læse den anmelderroste bog 'Hvis Rusland vinder - et scenarie'.
Bogen er skrevet som en advarsel til Vesten og for folk, som ifølge forfatteren ikke forstår, hvad der reelt er på spil, og at Ukraine måske kun er begyndelsen for Rusland.
Her beskriver militærekspert og professor i internationale relationer ved Universitetet i München, Carlo Masala, scenariet, hvor Ukraine kun er første skridt på vejen for den russiske krigsmaskine.
I bogen udfolder Carlo Masala et skræmmende scenarie, der kan udspille sig om bare få år.

Efter en de factor sejr i Ukraine er Putins længe varslede fremstød mod de baltiske stater nemlig blevet en realitet. I et tænkt scenarie er den russiske krigsmaskine rykket videre ind i Nato-landet Estland
Rusland har udnyttet Europas langsomme genoprustning og svækkede militære og efterretningsevner. Rusland tester nu, hvordan Nato-alliancen vil reagere. Spørgsmålet er, om NATO’s artikel 5 reelt gælder, om vi kan regne med USA, og om forsvarsalliancen vil svare igen – og risikere en atomkrig.
Læs også: H+H-aktien dykker efter regnskab
Læs også: Bavarian skuffer med vigtigt nøgletal
SÆRARRANGEMENT, Millionærklubben Eksklusiv: Investeringstendenser – sådan finder du morgendagens vinderaktier
Det kan være svært at finde gode investeringsmuligheder lige nu, men der er dog visse holdepunkter, du kan læne dig op ad, hvis du vil blive klogere på fremtidens lukrative investeringsmuligheder. Torsdag den 28. maj stiller Millionærklubbens faste ekspertpanel op til debat og giver gode råd om dét at finde interessante investeringstemaer og konkrete aktier til porteføljen. Hør bl.a., hvordan de hver især bliver inspireret og “finder” gode aktier, og få tips og gode råd om alt lige fra risiko til tidshorisonter og balance i porteføljen.
Alt det og meget mere kan du blive klogere på denne aften, hvor nogle af branchens mest interessante personligheder får lov at give deres besyv med. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer