Flere og flere chefstrateger i de store investeringsbanker har taget konsekvensen af dette års bjørnemarked i S&P 500, som nu er faldet med 21,6 pct. fra sin seneste top, og forudser yderligere fald. Især hvis en fuld recession sætter ind.

Det til trods er selskabsanalytikerne overraskende optimistiske.

Det viser en analyse fra Factset.

Læs også: Se listen: 65 stærke udbytteaktier til børsstormen

- På trods af højere inflation, stigende renter, militær konflikt i Ukraine, frygt for recession og aktiekursfald har analytikerne fortsat et usædvanligt højt antal købsanbefalinger på aktier i S&P 500, hedder det i en analyse fra Factset.

Tallene viser da også, at ud af 10.708 aktieanbefalinger er knap 57 pct. positive, mens 38 pct. er neutrale, og kun 5 pct. er negative.

Den gennemsnitlige andel af købsanbefalinger gennem de seneste fem år har været på 53 pct.

Læs også: Bileksperten: Dette er mine favoritter

Analytikerne er for øvrigt mest optimistiske omkring it-sektoren, hvor 65 pct. af anbefalingerne er positive, dernæst følger energi og kommunikationsservice med henholdsvis 64 og 61 pct. Dagligvarer er den mindst populære branche med 39 pct. af anbefalingerne på "køb".

Blandt de helt store navne er Alphabet og Microsoft de mest populære med henholdsvis 98 og 95 pct. købsanbefalinger.

.\˙ MarketWire