Henter kommentarer

Analytikerne er uenige - sådan mener de, at man skal handle Novo Nordisk-aktien nu


En række analytikere har set nærmere på Novo Nordisk-aktien og er kommet med henholdsvis en køb-, hold- eller sælg-anbefaling.

Aktien er siden årsskiftet steget knap 32 pct., mens stigningen det seneste år lyder på mere end 58 pct. Zoomer man mere ud, lyder fremgangen de seneste fem år på 467 pct.

Men holdningen blandt de mange analytikere er ikke helt klar, når det drejer sig om hvilken vej, de ser aktien bevæge sig.

Læs også: Sydbank: Det kan forklare Bidens nye told-satser over for Kina

Lad os kaste blikket på, hvad analytikerne mener om aktien i Novo Nordisk.

Der er 33 analytikere, der dækker aktien. Af dem, har 20 en købsanbefaling, 9 har en hold-anbefaling, mens de resterende 4 har en sælg-anbefaling. Med udgangspunkt i Novos aktuelle kurs på 921 kr. lyder det gennemsnitlige kursmål på 929 kr., hvilket indikerer et kurspotentiale på 0,9 pct. 

Det finanshus, der er mest positiv over for Novo Nordisk-aktien, er AlphaValue/Baader Europe, der har en købsanbefaling og et kursmål på 1289 kr.

Et kursmål er en banks eller analytikers forventning til en akties kurs i fremtiden. Det er altså den kurs, som aktien ifølge dem bør bevæge sig mod.

Deutsche Bank har også haft Novo-aktien under luppen, og her lyder kursmålet nu på 1100 kr. Banken har en købsanbefaling på aktien.

Det mest negative syn på aktien har Jefferies, der også har en sælg-anbefaling og et kursmål på 530 kr. 

En sælg-anbefaling betyder, at analytikerne forventer, at aktien vil klare sig dårligere end de øvrige aktier i kategorien.

Også hos analysehuset Morningstar har man haft Novo-aktien i kikkerten. Morningstar har en sælg-anbefaling og placerer sig i den negative ende af listen med det næstlaveste kursmål på 560 kr.

Novo Nordisk er takket være sit salg af diabetes- og fedmemedicin blevet Europas mest værdifulde selskab målt på markedsværdi. Euroinvestor følger indgående Novo Nordisk-aktien, men historien om det danske medicinalselskab er også blevet beskrevet i en stribe bøger - herunder Hanne Sindbæks to bøger, 'De Renfærdige - fortællinger om Novo Nordisk' og bogen 'August og Marie'. Novo Nordisks historie er også beskrevet i Kurt Jacobsens bog med den umiddelbare titel 'Novo Nordisk'

Læs også: Børshus ser stort potentiale i dansk aktie

Læs også: Risiko for kursfald: Ugens vigtigste begivenhed kan udløse markante udsving på markedet