Det dansk rederi A. P. Møller-Mærsk er nu den mest fravalgte aktie i Europa.

Det skriver Bloomberg News på baggrund af på de europæiske aktier i Stoxx 600-indekset med flest sælg-anbefalinger.

Efter fredagens nedjustering fra Nordea har Mærsk nu 21 sælg-anbefaling.

På en delt andenplads finder man den schweiziske urproducent Swatch og det norske energiselskab Equinor, der begge har 16 sælg-anbefalinger.

Det er især frygten for, at en genoptagelse af sejlads gennem Suezkanalen vil forværre faldet i indtjeningen hos Mærsk, som har fået flere analytikere til at sænke deres anbefaling til sælg.

Skibe har i de seneste år undgået ruten, efter at houthier fra Yemen angreb skibe i protest mod Israels krig i Gaza. 

Det tvang rederierne til at sejle udenom, hvilket førte til en stigning i fragtraterne og dermed stigning i rederiernes indtjening. Fragtraterne er dog siden genåbningen af ruten gennem Det Røde Hav faldet tilbage. 

DNB Carnegies analytiker Jørgen Lian understreger, at de fundamentale forhold ser meget udfordrende ud.

»Der er et enormt overudbud i containerskibssektoren,« lyder det fra analytikeren, der også har en sælg-anbefaling af Mærsk-aktien. 

Der er i alt 28 analytikere, der dækker Mærsk, ifølge data fra Bloomberg. Udover de 21 analytikere, der anbefaler at sælge aktien, er der én analytiker, der anbefaler at købe aktien, mens der er seks analytikere, der anbefaler at holde - og dermed hverken købe eller sælge. 

Ser man tilbage på det seneste år er Mærsk-aktien dog fortsat oppe med knap 49 pct.

Rederiet Mærsk ventes at komme med årsregnskab for 2025 på torsdag den 5. februar.