Nvidia-aktien er steget med 850 pct. de sidste fem år, drevet af selskabets centrale rolle i AI-boomet. Det seneste år er aktien steget yderligere med en fremgang på 22 pct., men er faldet knap 10 pct. den seneste måned.

Men hvor skal Nvidia-aktien hen herfra, og er toppen allerede nået? Det har Euroinvestor undersøgt.

Nvidia producerer computerchips, der især er egnet til udvikling af kunstig intelligens, og selskabet er et af verdens mest værdifulde selskaber.

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Nvidia, så er der fortsat stor tiltro til chipgiganten.

Der er ifølge Bloomberg 22 analytikere, der har haft aktien under luppen den seneste måned.

Læs også: Lau Svenssen reagerer på Norden-opjustering

Af de 22 analytikere har 20 en købsanbefaling. To analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen analytikere har en sælg-anbefaling.

En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

Kigger man på analytikernes kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, vurderer de, at aktien kan stige med over 60 pct.

De vurderer i gennemsnit, at Nvidia-aktien kan bevæge sig op mod 312,5 dollar, hvor kursen lige nu ligger på 194,3 dollar.

Den, der er mest positiv over for Nvidia-aktien, er Evercore ISI, der har en købsanbefaling og et kursmål på 413 dollar.

Dernæst finder man analysehuset Melius Research med endnu en købsanbefaling og et kursmål på 400 dollar.

Læs også: Nationalbanken griber ind for første gang i 3,5 år: Danske boligejere kan rammes på pengepungen

I den anden ende af skalaen finder man Itau BBA Securities, der har en hold-anbefaling og et kursmål på 217,8 dollar. Herefter følger TD Cowen med en købsanbefaling og et kursmål på 275 dollar.

Hvis du gerne vil være klogere på Nvidia og de øvrige chipkæmper, Intel, AMD, Micron Technology, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.

Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.

Chris Miller gennemgår udviklingen af nogle af verdens mest kendte selskaber, men stiller også skarpt på de globale forsyningskæder, der gør teknologien både sårbar og strategisk altafgørende.

Centralt i fortællingen står magtkampen mellem USA og Kina, hvor chips er blevet et våben i den teknologiske rivalisering.

Læs også: Techkæmper handler til den billigste relative pris i over 10 år

Læs også: Kongetallet skuffer: Ikke alle er kede af det, vurderer cheføkonom