Analytikerne ser et markant potentiale i Microsoft-aktien


Da Microsofts regnskab blev offentliggjort efter børsluk i USA den 29. juli, belønnede investorerne aktien dagen efter. Aktien steg således fra omkring 390 dollar før regnskabet til knap 451 dollar. Det svarer til en stigning på knap 15 pct.
I dag koster Microsoft-aktien 482 dollar efter børsluk tirsdag. Du kan læse mere om regnskabet her.
Nu er spørgsmålet så, om der ifølge de professionelle analytikere stadig er et potentiale i aktien, eller om det er tid til at sælge.
Microsoft er en global teknologikoncern, der leverer software samt cloud- og AI-tjenester. De tjener især på deres egen Azure AI, abonnementer som Microsoft 365, Windows-licenser samt LinkedIn, hardware og spil. Selskabet har også betydelige investeringer i OpenAI og har en 27 pct. ejerandel.
Ser man på de professionelle analytikeres anbefalinger, er der fortsat grund til optimisme om aktiens kursudvikling, selv efter en stigning på godt 15 pct. i denne måned.
Der er ifølge finanstjenesten Bloomberg onsdag morgen 73 analytikere, som følger Microsoft-aktien indgående. Af dem har hele 69 en købsanbefaling. Blot fire analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så vurderer de, at Microsoft-aktien kan bevæge op mod 569 dollar fra den nuværende pris på 482 dollar.
Læs også: Jyske Bank med 'højeste resultat pr. aktie nogensinde i et andet kvartal'
De tror altså, at aktien kan stige med 18 pct. over de næste 12 måneder.
Blandt dem, der er mest positive over for Microsoft-aktien, finder man Arete Research. Analysehuset har en købsanbefaling og et kursmål på hele 870 dollar. Næste på listen er Wells Fargo og CLSA, som begge har en købsanbefaling og samme kursmål på 700 dollar.
I den anden ende af skalaen finder man Rothschild and Co Redburn med en hold-anbefaling og et kursmål på 400 dollar. Herefter følger Stifel med endnu en hold-anbefaling og et kursmål på 450 dollar.
Hvis du gerne vil læse mere om udviklingen af kunstig intelligens, kan du læse 'The Coming Wave: Technology, Power, and the Twenty-first Century's Greatest Dilemma', der udforsker, hvordan banebrydende teknologier som kunstig intelligens og bioteknologi truer med at overvælde vores evne til at kontrollere dem.
Bogen handler mindre om specifikke selskaber sammenlignet med en bog som 'Chip War', men gør mere ud af at advare om, at disse teknologier kan destabilisere samfund og magtbalancer, hvis de ikke reguleres.
Mustafa Suleyman argumenterer eksempelvis for behovet for en ny global tilgang til ansvarlig teknologiudvikling.
Læs også: DI-direktør forsvarer Novo-topchef: Kritikken er for voldsom
Læs også: Økonom om Lundbeck-regnskab: Tilbudsjægerne bliver belønnet
Millionærklubben Eksklusiv: Investeringsmuligheder for resten af 2026 - hvilken vej blæser de finansielle vinde?
Første halvår af 2026 har budt på både markante kursstigninger og uventede tilbageslag, der gjorde det vanskeligt at finde en entydig retning på aktiemarkederne. Men alt det er som bekendt fortid. Hvad vigtigere er for enhver investor med respekt for sig selv, er naturligvis fremtiden.
Så hvad kan vi forvente af resten af 2026? Hvilke tendenser ser ud til at kunne præge halvåret, og hvilke investeringstemaer optager de globale investorer lige nu og i fremtiden? Alt dette er til debat denne aften med nogle af branchens skarpeste profiler, der til daglig analyserer globale finansmarkeder, vurderer forskellige scenarier og omsætter forventninger til konkrete investeringsbeslutninger.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Henrik Drusebjerg, direktør og stifter af Drusebjerg Zabel ApS
Otto Friedrichsen, viceinvesteringsdirektør i Formuepleje
Lars Persson, teknisk analytiker i Aktierådet
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer